Hiar

Hiar er en platform for rekruttering og jobansøgninger. Jeg har selv stiftet Hiar og første version af platformen udkom i marts 2024.
Projektet er lukket

Iværksætter igen

Det var alt andet end planen at starte en ny virksomhed, men tingene udviklede sig. Hiar er egentlig en videreudvikling af det gamle Vicruit-projekt, som jeg stiftede i 2019. Jeg havde arbejdet på Hiar i fritiden under min ansættelse i Brainbow. Ansættelsen ophørte og jeg skulle finde på noget nyt. En af funktionerne i Hiar er video-profilen, hvor man kan optage en kort video og vise sit CV frem. Jeg tænkte at jeg ville afprøve denne funktion selv og lavede derfor en demo af min egen profil, som et led i min egen jobsøgning. Jeg delte demoen på LinkedIn og fik en masse god respons, men også en del henvendelser fra folk, der var interesserede i denne platform. Efter lidt tid besluttede jeg mig for at tage springet og starte Hiar. Første version udkom i marts 2024.