Jofler

Jofler var et socialt medie, som jeg byggede på baggrund af næsten to år med nedlukninger og alternative sociale sammenhænge. På Jofler kan man følge sine venner, oprette grupper og arrangere begivenheder eller deltage i andres.
Projektet er lukket

Hvad er status?

Jofler blev lukket kort efter opstart i 2022. Der nåede kun omkring 100 brugere på platformen og der opstod et stigende behov for nye features m.m. Jeg fik et nyt job på samme tidspunkt som lanceringen, så det blev en prioritetssag og Jofler måtte lukke igen. Covid-tiden var desuden ved at være et overstået kapitel, så jeg tror det oprindelige idé om en app som Jofler blev mindre relevant med tiden.

Hvordan er Jofler lavet?

Mobil applikation
  • Applikationen er lavet i React Native ud fra en MVC-struktur.
  • App'en synes måske simpel, men der er relativt stor kompleksitet i denne app, med diverse brugerindhold og forskellige interaktionsmuligheder, samtaler, brugerrelationer og meget andet.
  • Alt UX og design (UI, logoer, ikoner osv.) er lavet af mig selv.
  • Jofler er tilgængelig til både iOS og Android.
Back-end / API
  • Back-end er hovedsageligt et komplet REST api lavet i PHP.
  • Den tilhørende database er en relationel MySQL-database.
  • Det hele er bygget op på EC2- og RDS-servere på Amazon Web Services.
  • En avanceret arkitektur for push notifikationer, som der findes 48 typer af i Jofler.
  • Der er 218 endpoints til API'et, hvoraf kun 8 ikke indgår direkte i mobilapplikationen.
  • Strukturen er fuldt skalerbar og med autoscaling kan systemet fortsat køre, selv hvis ekstremt mange brugere oprettede sig i morgen.
Website
  • Joflers tilhørende hjemmeside fungerer både som landingside i forhold til app'en, men har også få API-baserede klientfunktioner. Det er f.eks. detaljesider for begivenheder, grupper og profiler, der kan deles med deep linking i app, men også på web.
  • Hjemmesiden er baseret på PHP med HTML/bootstrap-sider, der gør sitet rigtig hurtigt.
  • Den er sat op på en EC2-server på Amazon Web Services, der kan skaleres i størrelse alt efter load.