ShareWine

ShareWine er en platform for vinelskere, hvor man kan handle med gode vin.

Vin til alle

Jeg er egentligt mere en ølmand, men efter en snak med stifteren af ShareWine, Mikkel Lomholt, blev jeg hooked på at være med til at udvikle en platform for vinelskere. Siden ShareWine startede i 2019, har platformen vokset sig stor og i dag er der mere end 25.000 brugere på platformen. Jeg er ansat som Product Engineer og arbejder på at udvikle platformen videre - både på web og i app'en. Mit arbejde består både i vedligehold og videreudvikling af platformen. Det gælder både i forhold til tekniske features og funktioner, men også på et mere overordnet produktniveau.

Jeg har blandt andet udviklet et nyt localization-system til ShareWine, som gør det muligt at oversætte platformen til flere sprog vha. AI. Det sparer både enorme mængder tid og penge, da vi kan oversætte platformen til nye sprog på få timer i stedet for flere måneder. Vi har allerede udgivet platformen på Fransk og Italiensk med denne funktion.

En af mine forestående opgaver er at udvikle ShareWines app, som er bygget i React Native. Appudviklingen har været outsourcet og størstedelen af app'en er p.t. blot en indlejring af ShareWines webplatform. Det er dog planen at udvikle app'en videre, så den kan blive en native app med alle de features, som ShareWine tilbyder på web.