Mit arbejde hos Tattoodo
Jeg startede hos Tattoodo i 2015. Dengang bestod Tattoodo primært af en ekstremt populær Facebook-side og lidt tilhørende forretning. I min rolle som Product Manager, var jeg medansvarlig i at flytte den enorme reach på de sociale medier til vores egen platform. Derfor skulle der udvikles en app, hvor brugere kunne oprettes og hvor omdrejningspunktet var tatoveringer. Første version af denne applikation samt den tilhørende back-end blev leveret af et bureau, hvor jeg stod med store dele af den daglige kontakt med både projektledere og udviklere. Pga. Tattoodo's store spænd på sociale medier, gik det rigtig hurtigt med at få brugere på platformen. I takt med at udviklingsteamet blev etableret in-house i Tattoodo, blev min rolle en slags alsidig daglig leder for app-teamet, hvor jeg havde ansvar for både teamets sprints, udvikling af produktets roadmap, UX/design af platformen og markedsføring af produktet med eksterne konsulenter. Jeg var derfor med til at vækste platformen fra 0 til 1.000.000 brugere. I dag er platformen markant større.