TradeDesk

TradeDesk er en lille virksomhed, som jeg har arbejdet for i godt 2 år. Troels Højbjerg er stifteren af virksomheden, der til at starte med bestod af personlig rådgivning i forhold til trading samt et populært nyhedsbrev.

Min rolle hos TradeDesk

Over en årrække voksede kundebasen hos TradeDesk. Troels lavede derfor et online system, så rådgivning blev mere automatiseret og skalerbar. Det var dette system, som jeg skulle videreudvikle i min rolle som CTO hos TradeDesk. Det blev til en relancering af systemet i efteråret 2021, hvor en ny version af TradeDesk blev rullet ud og i dag håndterer mere end 1.000 brugere. Den nye platform skabte desuden et fundament for videreudvikling af f.eks. SEO, hvor performance steg i vejret og gav grobund for en stigende organisk kundestrøm.
Her ses den udvikling af effektivitet på TradeDesk's Google Search Console. Det fremgår tydeligt hvordan den nye struktur og de nye tiltag på platformen (implementeret omkring årskiftet) øgede både organiske kliks samt eksponeringer fra Googles søgeresultater.

Hvordan er TradeDesk lavet?

Website
  • TradeDesks front-end består af både åbne detaljesider, et stort lukket miljø for kunder samt et komplet administrationspanel.
  • Hjemmesiden er baseret på PHP med HTML/Bootstrap-sider, der gør sitet rigtig hurtigt og responsivt.
  • Den er sat op på en EC2-server på Amazon Web Services, der kan skaleres i størrelse alt efter load.
  • Der er alverdens tiltag for at levere den bedste brugeroplevelse i forhold til load-time osv. F.eks. er alle billeder placeret på en S3-server med et IMGIX-lag, flere af HTML-siderne er ligeledes genereret på forhånd og gemt på S3-serveren.
  • Det meste data leveres af vores REST API, der kører på en anden server.
Back-end / API
  • TradeDesk Back-end er bestående af et REST api lavet i PHP, adskillige microservices og dependencies fra forskellige tredjeparter.
  • Den tilhørende database er en relationel MySQL-database, der håndtere millioner af datarækker for aktiedata m.m.
  • Det hele er bygget op på EC2- og RDS-servere på Amazon Web Services.
  • Der er udviklet adskillige micro services til bl.a. handelsalgoritmer, brugeradfærd o.lign.
  • Systemet er forbundet til 10+ tredjeparts-API'er, der sørger for eksempelvis systemets emails, aktie-data, abonnementsstyring- og betalings m.m. F.eks. SendGrid, Stripe og Google Cloud Platform
  • Strukturen er fuldt skalerbar og med servernes opsætning kan begrænsingerne justeres op og ned på et øjeblik.
Besøg hjemmeside