Udvikling hos Traede
Jeg blev ansat hos Traede som Full Stack udvikler. Virksomheden ligger i København og består af omkring 20 ansatte. Hele udviklingsteamet, på 5-6 mand, sad remote, så jeg kunne fortsat arbejde fra hjemmekontoret.
Stacken hos Traede er enorm og består af en PHP back-end og React front-end. Det var en hård læringskurve, men virkelig lærerigt at få indsigt i så stort et projekt. Jeg sagde op efter knap et års ansættelse, lidt af samme årsag. Traede er et veletableret scale-up og har økonomien, produktet og det meste andet på plads. Og selvom det kun er positivt, så trives jeg nok især godt med en større fleksibilitet og en mere kreativ proces - og det er også der jeg har mest at bidrage med. Jeg sagde op uden at have noget andet på hånden, så jeg tillod mig at holde nogle måneder fri, for at finde ud af præcis hvad jeg skulle.